Familieret

Det er kommunens ansvar at sikre, at alle andre muligheder for at afhjælpe problemerne i hjemmet er blevet undersøgt, før der træffes beslutning om tvangsfjernelse. Hvis kommunen vurderer, at der ikke er andre muligheder, skal kommunen lave en indstilling til børne- og ungeudvalget, som træffer den endelige beslutning om tvangsfjernelse. Børne- og ungeudvalgets afgørelse kan man klage over til Ankestyrelsen – og ankestyrelsens afgørelse kan man klage over til retten.

Både forældre og børn, som er fyldt 10 år, har ret til gratis advokatbistand under hele sagen uanset hvad man tjener selv.

Betingelserne for tvangsfjernelse står i Barnets Lov § 47, hvor der blandt andet står, at anbringelse kun kan komme på tale: ”når der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af følgende:

• Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge.
• Overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for.
• Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge.
• Andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

Når myndighederne modtager bekymringer om et barns trivsel, indleder de en undersøgelse. Dette indebærer samtaler med barnet, forældrene, skole eller daginstitution og eventuelt andre relevante personer. Formålet er at få et helhedsbillede af barnets situation. Myndighederne arbejder ud fra et princip om mindst indgribende foranstaltning, hvilket betyder, at tvangsfjernelse kun anvendes som en sidste udvej. Med Barnets Lov blev børn parter i disse sager fra de er 10 år gamle, og det blev understreget, at børn skal inddrages meget mere i processen.

Tvangsfjernelse har betydelige konsekvenser for både barnet og forældrene. Det er en traumatisk oplevelse at blive fjernet fra sit hjem og sine forældre, og det er derfor vigtigt, at barnet modtager den nødvendige støtte og behandling.

Det primære mål med tvangsfjernelse er at sikre barnets trivsel og udvikling. Derfor er det vigtigt, at barnet bliver anbragt i en omsorgsordning, hvor det kan føle sig trygt og elsket. Myndighederne skal løbende følge op på barnets situation og sikre, at det modtager den nødvendige støtte og behandling.

Forældrene skal tilbydes hjælp og støtte til at forbedre deres omsorgsevne. Dette kan inkludere terapeutisk behandling, rådgivning og støtte til at håndtere misbrug eller psykiske problemer.

Når livet slår revner, uanset om det er pga. skilsmisse, uenighed om børnene, dødsfald eller hvis kommunen vil tvangsfjerne dit barn – så kan det være uoverskueligt at finde vejen videre.

Vi er specialister i familieret og er medlem af Danske Familieadvokater og Danske Arveretsadvokater.

Vi kan derfor rådgive dig både når der skal laves en økonomisk opgørelse efter en skilsmisse og hvis I er uenige om, hvor børnene skal bo. Vi kan også hjælpe dig, hvis kommunen vil tvangsfjerne eller tvangsbortadoptere dit barn. Og ved livets slutning kan vi hjælpe med boopgørelsen.

Men vi vil også rigtigt gerne hjælpe med at rådgive inden konflikter og problemer opstår og dermed være med til at forebygge dem. Det kan f.eks. være med en samejeoverenskomst om fast ejendom, oprettelse af testamente og fremtidsfuldmagt eller ægtepagt.

Forældremyndighed handler om retten og pligten til at træffe beslutninger om barnets vigtige ting som skole, sundhed og religion. I Danmark har forældre som regel fælles forældremyndighed, også efter en skilsmisse. Det betyder, at de skal være enige om de store beslutninger for barnet. Hvis de ikke kan blive enige, kan de få hjælp af Familieretshuset eller Familieretten.

Udgangspunktet er, at der skal være samvær mellem børn og forældre men i særligt alvorlige sager er det nødvendigt at begrænse samværet, overvåge det eller helt afbryde det.

Når forældre går fra hinanden, skal de beslutte, hvem af dem barnet primært skal bo hos. Den forælder, der har barnet boende, kaldes bopælsforælderen, og den anden kaldes samværsforælderen. Hvis forældrene ikke kan blive enige om bopælen, kan Familieretshuset eller Familieretten træffe en beslutning. Det er helt centralt for de afgørelser, der træffes, at afgørelserne skal træffes med udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Det betyder også at der indhentes udtalelser om barnet fra f.eks. skole og børnehave men også at børn helt ned til 6-7 år som udgangspunkt skal til en børnesamtale på Familieretshuset og måske også i Familieretten.

Det er svært for et barn at være i!