Dødsbo

Herunder vil vi ”kort” beskrive, hvad man skal være opmærksom på i et dødsbo. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker bistand til et dødsbo eller vil høre, hvad det konkret vil koste dig. Baseret på vores erfaring kan vi dog oplyse følgende vejledende priser for bistand til privatskiftende arvinger:

• Skifte af boet efter en enlig eller længstlevende i et uskiftet bo, hvor arvingerne selv står for praktiske opgaver i forhold til tømning af lejlighed mv.: 30.000- 50.000 kr.
• Skifte af boet efter en enlig eller længstlevende i et uskiftet bo, hvor der ejes fast ejendom, som skal sælges og hvor arvingerne selv står for at tømme ejendommen for indbo samt står for den praktiske kontakt til ejendomsmægler ved fremvisning mv – 40-60.000
• Skifte af boet efter en enlig eller en længstlevende i et uskiftet bo, hvor der ejes fast ejendom, og hvor arvingerne ikke kan hjælpe med praktiske opgaver eller kontakt til mægler – 60-100.000 kr.

Hvis boet er skattepligtigt, så vil der tilkomme udgift til revisor til beregning af dødsboskat. Der indhentes i hver sag konkrete priser herpå.

Hvis der er tale om et bobestyrerbo – enten fordi det er bestemt i afdødes testamente eller fordi 1. års fristen for indsendelse af boopgørelse er overskredet – så kommer der også udgift til kautionsforsikring

Der er både praktiske og økonomiske spørgsmål, især, når der ikke er et testamente eller efterladt ”Mine sidste Ønsker”.

• Hvem skal bestille begravelsen? – og betale?
• Hvem betaler regninger? Og hvad skal man betale med?
• Skal man selv lægge ud?
• Hvem opsiger lejemål – sætte hus til salg?
• Hvem skal have indboet og hvordan fordeler vi det?
• Hvad skal skifteretten have at vide? – og hvad hjælper skifteretten med?
• Kan vi komme til at betale afdødes gæld?
• … og mange andre spørgsmål

Skifteretten får gennem bedemanden helt automatisk besked om, at der er sket et dødsfald. Skifteretten vil herefter kontakte den, som bedemanden har skrevet på som boets kontaktperson. Først vil skifterettens medarbejder i en telefonsamtale kort forklare, hvad der skal ske – og hvad der kan ske (der kan f.eks. dukke ukendte arvinger eller ukendt gæld op).

I samtalen forsøger skifteretten at få afklaret, hvordan afdødes formue så ud, og hvordan boet skal skiftes.

Skifteretten opretter sagen på www.skifteportalen.dk – her skal alle krav mod afdøde ”anmeldes”, hvilket betyder, at de skal indsendes via portalen. Ellers kan man ikke regne med at de bliver dækket af dødsboet.

Før det er afgjort, hvordan boet skal skiftes, kan skifteretten ikke ”udlevere boet”. Det betyder, at arvingerne ikke må begynde at rydde op, sælge ting osv. Arvingerne må altså ikke begynde at fordele tingene mellem sig, før skifteretten har udleveret boet. Man skal som arving passe godt på, for hvis det viser sig, at boet er insolvent, og man har været i gang med at udtage ting til sig selv, så kan man risikere at komme til at hænge på afdødes gæld!

Man skal dog også som arving, som ved, at der er værdier, som ikke er sikret, sørge for at sikre værdierne. Det vil sige, hvis man f.eks. ved, at afdøde havde mange penge eller smykker liggende, kan man være nødt til at bringe dem i bankboks. Man skal også være opmærksom på, at indboforsikringer typisk kun dækker f.eks. 3 måneder efter dødsfaldet.

Derfor er det ret vigtigt hurtigt at få afklaret, hvordan boet skal behandles.

Når det er afklaret, hvordan boet skal behandles, så vil der blive ”indrykket proklama i Statstidende”. Det betyder, at der indsættes en annonce i den elektroniske avis www.statstidende.dk. I annoncen bekendtgøres, at afdøde er død, hvornår det er sket, og at alle, der mener sig arveberettiget eller har noget til gode hos afdøde, skal kontakte boets kontaktperson inden 8 uger. Krav mod afdøde opstået før dødsfaldet skal også anmeldes på www.skifteportalen.dk inden de 8 uger er gået.

Udgangspunktet er, at den, der har bestilt begravelsen, hæfter overfor bedemanden, dvs. er den, som skal betale regningen – men ofte vil bedemanden acceptere at vente med at få sin betaling til boet er udleveret fra skifteretten.

Udgifter til begravelse er noget af det, der skal betales, men hvis det viser sig, at afdøde ikke havde nogen penge – så kan den, der har bestilt begravelsen komme til at hænge på regningen selv, så lad være at bestille for dyrt, før du som arving véd, hvor mange penge, der er!

Der er mange forskellige opgaver, hvis man skal opgøre et dødsbo. Dødsboets kompleksitet afhænger bl.a. af, om der er fast ejendom, som skal sælges, om arvingerne er enige, eller hvordan formuen ser ud. Denne liste er derfor ikke en komplet liste, men eksempler på, hvad der oftest skal gøres:

• Proklama skal indrykkes.
• Testamente skal gennemgås – og det skal undersøges, hvem der er arvinger – alle skal kontaktes. Hvis man ikke kan finde arvinger, kan det være nødvendigt at kontakte Rigsarkivet og bede dem lave en arvingsundersøgelse
• Der skal evt. holdes møde mellem arvingerne – hvis én arving står for det hele, så skal der laves fuldmagter til alle, og der skal løbende sendes orientering om, hvad man laver som den, der står for boet.
• Lejemål opsiges.
• Alle abonnementer og forsikringer skal opsiges.
• Det skal kontrolleres, at der udbetales tilgodehavender fra forudbetalt forsikring og abonnementer.
• Gæld til afdøde skal indkræves – eller udlignes over arven, hvis det er en arving, som skyldte afdøde penge.
• Værdipapirer skal sælges (helst bedst muligt).
• Det, som afdøde skylder, skal betales (hvis der er penge i boet til det).
• Hvis der er en bil, båd, motorcykel mv. skal det sælges og afmeldes.
• Hvis der er hus, sommerhus, lejlighed, andelsbolig, skal det sælges. Dvs. der skal indhentes forskellige tilbud fra ejendomsmæglere, og der skal vælges en – helst den bedste – der skal være korrespondance med mægler og evt. klargøring til fremvisning. Der skal underskrives diverse papirer i forbindelse med salg.
• Afdødes kontante midler skal optælles, registreres og sættes i banken.
• Afdødes indbo skal registreres og måske vurderes – enten fordeles blandt arvingerne eller sælges til en opkøber og/eller på auktion – herunder skal det vurderes, om der er særlige genstande, der har værdi.
• Der skal laves åbningsstatus til skifteretten – en opgørelse over hvad afdøde ejede og skyldte på dødsfaldstidspunktet. Denne opgørelse skal også sendes til SKAT.
• Der skal evt. beregnes dødsboskat.
• Der skal laves boopgørelse til skifteretten med endelig opgørelse af arven, herunder beregning af boafgift og evt. dødsboskat og fordeling af arven.

Vores erfaring er, at man må regne med, at det tager mindst et halvt år fra dødsfaldet til boet er færdigt – meget ofte vil det tage mindst ét år. En del af denne tid går med at vente på at skifteretten udleverer dødsboet (op til 8 uger), proklamafristen udløber (8 uger), skifteretten og skats godkendelse af boopgørelsen (3 måneder) – dertil kommer f.eks. liggetid, når der skal sælges hus.